I dette afsnit vil jeg præsentere perspektiver på, hvad det vil sige at være verdensvendt, og hvordan man kan lave en verdensvendt litteraturundervisning. Ud over Gert Biesta, som er blevet nævnt i indledningen, vil dette afsnit også inkludere perspektiver fra den humanistiske psykologi samt pragmatiske perspektiver fra den pædagogiske tænker John Dewey. Afsnittet kommer også til at indeholde overordnede spørgsmål og modeller som du kan bruge i dine analyser af tekster. Målet er, at du efter endt læsning af denne introduktion har et solidt metodisk grundlag, som du kan bruge som inspiration til din undervisning.
En stor del af denne introduktion kommer til at handle om begrebet subjekt og herunder Biestas definitioner af begrebet. Undervisningsforløbene, som jeg har udviklet til denne bog, kræver, at man introducerer eleverne til dette begreb, idet det skal benyttes som et analytisk begreb i litteraturanalyserne. Formålet er yderligere at give dig og eleverne et sprog i arbejdet med eksistentielle spørgsmål. Hertil vil forløbene også tage udgangspunkt i at udforske, hvad det vil sige at eksistere som subjekt.
At arbejde verdensvendt med litteratur skal ses som en metode, der kan fungere som en forlængelse af andre metoder. Arbejdet med litteratur kan i specielt akademiske sammenhænge kræve, at man benytter bestemte metoder, som viser en bestemt fremgangsmåde, der gør det klart, hvad man skal fokusere på i en tekst. At arbejde verdensvendt med tekster udelukker ikke litteraturanalytiske metoder som en hermeneutisk, fænomenologisk, affektiv, queerteoretisk eller kritisk læsning. Det skal som nævnt mere ses som en forlængelse eller udvidelse, hvor du ikke bare bliver klog på en tekst, men også din egen eksistens.
Som underviser er det med et verdensvendt perspektiv dit job at pege på noget i verden, som du mener det kunne være relevant for eleverne at rette deres opmærksomhed imod. Jeg vil her i afsnittet vise, hvordan du kan bruge det verdensvendte som en forlængelse af det som du finder vigtigt.