Dette forløb skal handle om hånden som kanal eller mere bestemt kroppen. I sidste forløb handlede det om, hvordan vores tanker ikke altid stemte overens med verden, og hvordan det kunne lede mod selvdestruktion. I dette forløb skal vi se eksempler på, hvordan den fysiske verden og kroppen kan være en uundgåelig faktor, som vi ikke kan slippe uden om. Hånden eller kroppen var ifølge Biesta den mest direkte forbindelse til verden, og det er også tilfældet for de karakterer som findes i de tekster, der skal læses til dette forløb.
Til dette forløb skal eleverne læse digte af Caspar Eric og Cecilie Lind. Her skal det handle om krop, hvor fokuset er på, hvordan kroppe ikke nødvendigvis retter sig ind efter diskurser og samfund. Her i forløbet skal der inddrages litteraturteoretiske perspektiver fra det, de to forskere Tobias Skiveren og Martin Gregersen kalder den materielle drejning. Den materielle drejning er en paraplybetegnelse for mange forskellige teorier og filosofiske retninger, der kan samles under det samme overordnede spørgsmål:
Kan det passe, at menneskets sprog, diskurs og kultur skulle være suverænt privilegerede størrelser, mens materialiteten i sig selv er et passivt og perifert fænomen. Kan vi vitterligt konstruere materialiteten præcist som vi ønsker (Gregersen & Skiveren 2016 s 15).
Målet inden for den materielle drejning er at skabe en påmindelse om, at kroppen ikke altid retter sig ind efter diskursernes betydninger og påbud. Kroppen kan selv udføre spontane handlinger, hvor den kan stritte imod på ofte uoverskuelige og uforudsigelige måder (Ibid. s 120). Vi kan både forstå kroppen positivt, fordi den er vores indgang til verden, men vi kan også se den som noget negativt, hvor den er et indskrænkende fængsel. Kroppen er noget som er potentielt uhumsk, den er sivende og lækkende, den snotter, sveder, spytter, og kroppen gør det uagtet vores intentioner og vilje (Ibid. s 124-125).
Pointen er, at vi ikke altid kan bestemme over vores krop og dermed dens betydning. Det er dette forhold som Gregersen og Skiveren mener, at litteraturen kan være med til at belyse. Når man skal fokusere på krop kan man hertil stille spørgsmål som: Hvilke erfaringer og problematikker rejser omgangen med vores aktive kroppe, og hvordan (re)agerer vi bedst i forhold til dem? Hvad vil det sige at leve som en krop, der bliver ved med at forfalde? En krop, der agerer, før "jeg" gør? En krop, der ikke altid følger kulturens restriktioner (Ibid. s 121).
Til de følgende tekster, vil du kunne finde spørgsmål, der er variationer af ovenstående. Her skal eleverne se, hvordan kroppen kan gå i dialog med verden, og de skal udforske et element af subjektifikation, der også handler om omsorg for hinanden. Både når vi er babyer, gamle, har handicap eller vi føder, så kan vores krop have brug for omsorg og hjælp. Det er en omsorg, hvor vi giver plads til hinandens eksistens.