Ludvig Holbergs komedie handler om den universitetsstuderende Rasmus Berg, der skifter navn til det mere latinske Erasmus Montanus. Montanus går på universitetet i en tid, hvor latin dominerer undervisningen, hvilket ikke bare har indflydelse på hans navn, men også på hans sprog og forståelse af sin egen position i samfundet. Montanus har meget høje tanker om sig selv, og som karakter er Montanus arrogant. Han er en middelmådig logiker og har en dominerende, destruktiv adfærd forbundet med sin nylige identitet og autoritet som studerende ved Københavns Universitet.
I arbejdet med denne tekst kan det være godt at fokusere på, hvordan tekstens konflikter handler om status. Komedien behandler temaer som uddannelse, viden, identitet og menneskets forhold til verden og dets sociale omgivelser. Gennem hovedpersonen kan eleverne møde en karakter, der i store dele af værket ikke træder frem som subjekt, men snarere fremstår som et produkt af det københavnske universitetsmiljø og de værdier, han har tilegnet sig herfra. Hans arrogance og behov for at demonstrere sin lærdom skaber imidlertid en række konflikter, som bliver årsag til en række afgørende konsekvenser. Som følge af konsekvenserne af sin adfærd tvinges han til sidst til at underordne sig det sociale fællesskab i sin gamle landsby. På denne måde fremstiller komedien både former for verdensdestruktion og selvdestruktion.
Udover status kan det i sammenhæng med ovenstående være relevant at arbejde med værdien af viden. Montanus modsætning er hans bror Jacob. Jacob har et mere pragmatisk forhold til verden, hvor han er knap så optaget af sin identitet og det at fremstå vidende. Gennem diskussioner med hans bror opdager man, at Jacob ikke bare har et godt hoved – han forstår også forbindelsen mellem viden og praksis. Jacob er netop ikke optaget af at vinde diskussioner, og her kan han stille vigtige, kritiske spørgsmål til sin bror, såsom: “Men måtte jeg spørge monsør om en ting? Om I vinder i disputatsen, hvad vil da følge deraf?”. Indirekte spørger Jacob ind til værdien af at fremstå vidende.
Øvelse 1 — Tekståbnere
- Gennemgå i jeres gruppe, hvad teksten overordnet handler om.
- Hvilke konflikter optræder, og hvor og hvordan kan I se modstand i teksten?
- Beskriv hvilket indtryk I har af karakterer som Erasmus Montanus og hans bror Jacob.
- Hvordan går karakterene i dialog med verden?
- Hvordan kan man se konflikterne som et udtryk for, at hovedet er en distanceret tilknytning til verden?
Øvelse 2 — Mellemzone-Modellen
Til denne del skal i nu forsøge at bruge mellemzone-modellen. Prøv at se, hvor I kan placere Erasmus Montanus og hans bror Jacob i modellen. Prøv at tage udgangspunkt i diskussionen mellem Montanus og Jacob i akt 4, scene 4.
- Hvor kan man placere de to karakterer? Er de destruktive, eller kan man placere dem i mellemzonen? Argumenter for hvorfor og hvordan I placerer dem.
- Er det muligt at eksistere i mellemzonen i landsbyen? Overvej det i forhold til konflikten om jordens form.
- Hvad ville det kræve, hvis alle i byen skulle eksistere i mellemzonen?
Øvelse 3 — Parks-Eichmann paradokset
Med Parks-Eichmann paradokset skal I nu vurdere hvorvidt man kan se karaktererne som subjekter, der eksisterer i egen ret. Prøv her at placere Erasmus Montanus og hans bror Jacob i paradokset.
- Hvilken af de to historiske personer minder karaktererne mest om? Argumenter for jeres valg.
- Hvad kan teksten vise os om det at eksistere eller ikke at eksistere som subjekt?
Øvelse 4 — Refleksionsøvelse
Til denne refleksionsøvelse skal I igen fokusere på diskussionen mellem Montanus og Jacob i akt 4, scene 4. Her skal I forholde jer til et emne som præstationspres, og hvordan en tekst som Erasmus Montanus kan gøre os klogere på dette. Før I kan besvare spørgsmålene, skal I læse nedenstående tekst om unge og præstationspres:
Center for Ungdomsforskning (CeFU) peger på, at mange unge i moderne tid oplever, at de mistrives og at deres liv er præget af præstationspres. Det er et pres, hvor mange unge søger toppræstationer og høje karakterer i gymnasiet. Det bliver anset som en samfundsmæssig forventning, at man skal præstere højt og komme hurtigt gennem uddannelsessystemet. CeFU beskriver det selv således:
Det betyder at individet i vid udstrækning vinder samfundsmæssig anerkendelse og værdi gennem at lykkes med sine præstationer, og samtidig peger flere på, hvordan endemålet for den gode præstation forskyder sig kontinuerligt. Det bliver således i stigende grad præstationen og det at lykkes med at præstere, som bliver det, der hyldes, snarere end det, præstationen omhandler (Katznelson, Görlich og Pless 2022 s 111).
Diskuter i jeres gruppe, hvordan en tekst som Erasmus Montanus kan gøre os klogere på et emne som præstationspres, hvor det ofte kun handler om præstationen i sig selv. Forestil jer at I sidder med Jacob, der spørger jer: Hvad sker der, når du får de topkarakterer?
- Er det vigtigt at fremstå vidende, og er det vigtigt at få høje karakterer? Er det i så fald præstationen eller indsatsen, der er mest vigtig?
- Hvis I kigger på jeres egen uddannelse, vil I så mene at I uddanner jer til enten at blive ligesom Montanus eller Jacob? Kom med eksempler fra jeres eget uddannelsesliv.
- Hvordan kan man opsøge det at blive klog og vidende på sin uddannelse uden at gå på kompromis med sig selv som subjekt?