Vita Andersen — Hvad tror du jeg tror

I Vita Andersens digt Hvad tror du jeg tror er vi inde i hovedet på en kvinde, der skal på date med en mand. Gennem digtet er vi som læser beskuer til alle kvindens tanker under daten. Det er tanker som er fyldt med forvirring og spekulation, men også tanker om forventninger til køn og adfærd. Under daten formår de kun at have overfladiske samtaler. Det er samtaler om job, hus og karriere, men også sexpartnere. Her prøver parret at gøre sig eftertragtede ved at fortælle, hvem de har været i seng med. Samtalen gør det lyriske jeg usikker, og hun ved heller ikke helt hvor, hun har manden henne. Hun vil gerne tæt på ham, men mener ikke helt det er muligt for dem at snakke ærligt sammen.

I arbejdet med denne tekst kan det være godt at fokusere på de fremmedgørende elementer. Det kan herunder være forvirring omkring forventninger, eller idealer om køn. I teksten ser man, hvordan det lyriske jeg er i tvivl om, hvorvidt parret skal gå hjem og have sex sammen. Her kommer det lyriske jeg med lange tanker om, hvad hun tror, at han tror. En del af tvivlen bygger på, om han føler sex er noget, som er forventet af ham. Digtet viser her, hvordan kønsidealer kommer i vejen for en ærlig følelsesmæssig forbindelse. Denne lange spekulation over, hvad den anden tror eller ikke tror, bliver ikke bare et udtryk for en følelsesmæssig distancering, men kan også ses som et selvdestruktivt element. Karaktererne er underlagt idealer og forvirring, og træder derfor aldrig frem som selvstændige subjekter. Digtet bliver dermed et eksempel på, hvordan følelsesmæssig forbindelse kan være en forudsætning for at træde frem som subjekt. Digtet bliver yderligere et eksempel på fremmedgørelse, og hvordan en manglende følelsesmæssig forbindelse kan stå i vejen for muligheden for at opleve resonans.